Vores filosofi

Principperne som guider os på vej.

Vores værdier

Når man er en virksomhed i vores størrelse er det nødvendigt med et sæt stærke værdier.

Så her er vores.

Drive your Ambition

"Drive your Ambition" udtrykker Mitsubishi Motors Corporation's (MMC) forpligtelse til at efterleve vores kunders værdier og ønsker.
Ældre Mitsubishi 4x4 i ørkenen

Vores virksomhed

Vores kultur er fundamentet for vores omdømme

Vi driver forretning med integritet og fairness. Vi arbejder for at berige samfundet, og samtidig gør vi vores bedste for ikke at belaste miljøet.

Vi er ingeniører i hjertet

Men vi er også ydmyge, ægte og har følelser. Med det mener vi, at vi er mennesker, der lever i den virkelige verden ligesom dig: vi går på arbejde, sover og drømmer om de oplevelser, der venter i weekenden. Derfor forstår vi udmærket, at de biler, vi skaber, skal kunne rumme alt dette og passe til dig og dit liv.

Vi kan godt lide at være først. Og bedst.

Vi er pionerer. Vi har produceret nyskabende biler i over 100 år.

I 1982 lancerede vi Pajero/Montero. Det var pioneren for en ny generation af SUV'er, der gav en sofistikeret køreoplevelse til en fornuftig pris. I 2009 lancerede vi i-MiEV, verdens første elbil til massemarkedet. I 2013 lancerede vi Outlander PHEV, verdens første plugin-hybrid SUV. Vi er sat i verden for at gøre ting, som ikke er gjort før. Og vi er dedikerede til at videreudvikle bilindustrien.

Vi er specialister i elektriske teknologier

Vi vil fortsætte med at udvikle elbil-teknologien. Vi vil skabe biler, der er mere behagelige og roligere at køre, med kraftfuld acceleration, og som kan køre længere på en opladning.

Vi holder aldrig op med at være nyskabende

Da vi lancerede Outlander PHEV i 2013, var det verdens første plugin-hybrid SUV. Vi var ikke blot foran vores konkurrenter, Outlander PHEV var andet og mere end det. Den tilbød en ny form for omkostningseffektiv og grønnere kørsel. Den vandt innovationsprisen ved Årets Bil i Japan i 2013-2014. Den verdensomspændende opmærksomhed var med til at anerkende elektriske plug-in hybridbiler som vejen frem. 

Vi er de førende inden for SUV'er og firhjulstræk

Først kom vores Super Select 4WD. Derefter kom All-Wheel Control, der monitorerer vejen og på intelligent vis overfører mere kraft til hjulene for at sikre bedre styring. Og i 2005 introducerede vi Super All-Wheel Control (S-AWC) med fire forskellige køretilstande, der giver ultimativ balance mellem effektivitet og kontrol.
en designer som arbejder på en baglygte

Designfilosofi

Robust & opfindsom

Vores designs har rødder i vores filosofi om robusthed og pålidelighed. Og vi har høje ambitioner: vores designs skal være opfindsomme og innovative – intet mindre. De er skabt med stor omhu og præcision, og vi har altid fokus på detaljen. Vi kalder det for "Mitsubishi-ness".

Tradition & fornyelse

Vores designs afspejler vores baggrund, der bygger på troværdighed, japansk håndværkstradition og 100 års erfaring fra bilindustrien.

Form følger funktion

Vores designs er altid funktionelle. DYNAMIC SHIELD er den markante front på vores nye biler. Den forbedrer ydeevnen og beskytter både bilen og dens passagerer. Indvendigt har vi i mange af vores biler anvendt et Horizontal Axis-designkoncept, der giver bedre synlighed på instrumentbrættet og gør føreren opmærksom på forandringer ved bilen eller vejen.